placenta - tIl ære eller affald?

Træerne bliver gennem sine rødder forsynet med fugt og næring fra Moder jord, derefter leverer de ved hjælp af nedbør, dette livsgivende vand tilbage til jordens atmosfære - således, miraklet regn. På samme tid transporterer træer kuldioxid til liv, hvilket opretholder ilt. Ved regn og ilt renser træerne vores miljø. Vi ser dette forhold spejlet i pattedyret med sin placenta, et livsgivende bindeled mellem mor og barn. Det er præcis denne levering af næring, fugt og ilt der opretholder livet på jorden, såvel som livet i livmoderen.

- oversat fra placenta the forgotten chakra af Robin Lim

Denne tekst læste jeg første gang, kort efter fødslen af mit andet barn. Som jeg sad der i min nye morkrop med et oxytocin niveau, der sendte mig over alle skyer, var det en tekst der virkelig rørte noget i mig. Denne beskrivelse må være den smukeste formidling af moderkagens magiske arbejde, i en ydmygt beskrevet cyklus. Jeg havde aldrig tænkt over det på denne måde, ihvertfald ikke som den helhed Robin Lim beskriver.

Denne fascination blev hurtigt til en bittersød følelse. Begge mine børns placentaer endte som hospitalsaffald, ganske enkelt fordi de ikke var en del af min fødeplan. En lille ting jeg idag godt kan være lidt ærgelig over.

Jeg vil trøste mig ved en ny indsigt og den viden, der er dukket op siden da. Jeg er fuld af taknemmelighed for at kunne kigge tilbage på to fantastiske fødsler.

Vi ser alle forskelligt på dette specielle organ, og min holdning gik fra at være, et stykke kød, til at blive børnenes første barndomshjem. Denne nærmere eftertanke gjorde, at begrebet om livets træ, pludselig blev meget tydelig. Det handler ikke kun om udseendet, men samtidig også om indholdet, og dens funktion. Den ene anskuelse er vel heller ikke mere rigtig end den anden, det afhænger af, hvor man er i livet, og hvad ens fokus, er rettet hen mod. Uanset om den skal smides ud, begraves under et træ, spises rå, pulveriseres til multivitamin eller smøres på en rød babynumse, kan det være fordelagtigt, at sætte sig ind i moderkagens funktion, og tage stilling til afnavling, samt rutinetjek af navlesnorens ph værdi.

Senere afnavling

Turen gennem fødselskanalen er ekstremt stressfuldt for barnet. Det er på dette tidspunkt, man finder den største forekomst af adrenalin i kroppen. Denne proces er helt normal, og er en naturlig del af fødselsforløbet. Afhængig af fødslens forløb og længde, kan op til halvdelen af blodvolumen være i placentaen på fødselstidspunktet. Efter de første minutter, vil 2/3 af blodet blive tilført til barnet, via den pulserende navlesnor. 1/3 mangler altså stadigvæk. Denne del er tiltænkt lungerne, leveren og nyrerne, der nu for første gang skal arbejde alene. Pulsationen i navlesnoren kan være aktiv i alt fra 2 til 60 minutter, og i nogle tilfælde frem til 2 timer. Det ses tydeligt, når blodet overføres gennem de 3 blodkar i navlestrengen. Fra at være i en blålig nuance, skifter farven til, at blive helt hvid. Når baby bliver født, sidder placenta stadig fast på livmodervæggen.

Efter 10-20 minutter, vil placenta selv slippe, og flyde ud på en lille ve, i langt de fleste tilfælde. Først når livmodervæggen er blevet sluppet, vil der ske et tryk på indersiden, som frigiver de stamceller, der er barnets eget reperationskit, hvis der skulle være opstået bristninger i blodkar eller små skader i forbindelsen med fødslen. Ved at give barnet tid til at opsamle hele sin blodvolume, styrkes både immunsystemet, og der ses tilmed et højere jernindhold, selv frem til 6 mdr. alderen. En anden fordel ved at bevare forbindelsen mellem mor og barn er, at den forøgning af oxytocin, altså kærlighedshormonet som mor oplever, gives videre til barnet gennem placenta. Oxytocin er samtidig modparten til adrenalin, altså det som barnet oplever i fødslen, så man kunne jo mistænke naturen for en genistreg i denne proces.

Lotusfødslen

En lotusfødsel er, hvor man efter fødslen helt undlader at klippe navlesnoren, og lader den forblive intakt. Moderkagen vil blive aftørret, for så at blive pakket ind i salt og urter. På denne måde "ånder" moderkagen selv ud og tørrer ind, til den er klar til at give slip på barnet. Dette vil ca. tage mellem 3 og 7 dage, og er faktisk lidt hurtigere end hvis navlesnoren er blevet klippet. Grunden til dette er, at navlesnoren gradvist bliver mere fast for til sidst, at stivne helt. Når skålen med moderkagen flyttes med barnet rundt, vil det give bevægelse omkring navlen, som stimulere cellerne til ophealing. Her vil der ikke være risiko for infektion og navlen vil heller ikke væske, da der ikke er noget åbent sår.

Lotusfødsel er bestem ikke noget for alle, og er nok mest af alt en spirituel handling ved den enkelte. Intentionen er at give barnet den helt blide landing i verdenen udenfor livmoderen. Barnet har også mulighed for stadig, at holde om sin velkendte og trygge ven, nemlig navlesnoren. Ved lotusfødselen er der heller ingen risiko for at baby ikke når, at modtage alt det moderkagen tildeler barnet efter rejsen til denne verden. Lotusfødsel kan også laves i en halv udgave. Her kan man selv brænde navlesnoren over hjemme efter de første timer, eller hvad det lige passer ind i den spæde tid.

Uanset hvilken holdning du måtte ha til din placenta, så tillad mig at spørge - er den en del af din fødeplan?

Kærligst Michelle Lykke

April 2020