HJERTELIG VELKOMMEN!
MIT NAVN ER MICHELLE LYKKE OG JEG TILBYDER:
YOGA-UNDERVISNING PRIVAT ELLER PÅ HOLD - AROMATERAPI -
FØDSELSFORBEREDELSE - REBOZO - DOULA-OMSORG & AMMEVEJLEDNING.
Jeg har altid været fascineret af kroppen, og det den er i stand til at præstere.
For mig er der ingen tvivl om, at krop og sind er stærkt forbundet, hvilket jeg de sidste 14 år, har udforsket gennem blandt andet yoga og meditation.
Samme fascination som jeg har af kroppen, har jeg også af naturen, dens cyklus og forsyningskammer. Jeg har stor interesse i næringsrige fødevarer og urter, og bruger ofte min erfarring, fra flere år i gourmet-verdenen, til lækre velsmagende opskrifter, der ikke kun nærer smagssansen.
Jeg har siden 2012 brugt æteriske olier i dagligdagen, og kan stadig blive imponeret over deres effekt.
Jeg er uddannet yogainstruktør i Hatha og Flow, og har dertil en efteruddannelse
som Gravid-yogalærer ved YOJO (Yoga & Jordemoder, Maria Allingham & Anne Ruby).
Der udover er jeg certificeret Yin yogalærer ved Trine Hedegaard.
Jeg har sideløbende taget kurser i mindfulness, meridianlære, de 5 faser og organuret, samt
deltaget på kurset Ba Duan Jing, kinesisk medicinsk Qi Gong ved Dr. Zhang Hui.
Privat er jeg mor til to.
Under mine graviditetsforløb mærkede jeg for alvor, hvad yogaen kan bidrage med, i denne periode
af kvindelivet. Jeg havde stor gavn af åndedræts opmærksomhed og bevægelse, i begge mine fødselsforløb. Forbindelsen mellem krop og sind viste sig at være yderst effektfuld, hvilket
jeg undrer mig over ikke er mere synligt, i det etablerede sundhedssystem.
Dette vækkede et ønske om, at arbejde med kvinder i denne transformerende periode.
Jeg er uddannet Livsdoula ved privat jordemoder Ann Emilie Augustinus.
En uddannelse der lægger vægt på den naturlige fødsel, med stor respekt for kvindekroppen.
Et gennemgående tema er hendes eget begreb "naturlogik", der så fint afspejler,
lige præcis hvad en fødsel er.
Derfra har jeg de grundlæggende rebozo færdigheder, udvidet med et kursus fra Marta Orbiz.
Til mit doula virke har jeg deltaget på kursus til brug af akupressur og moxa i graviditet, fødsel
og barsel ved AkupunkturAkademiet. Jeg har deltaget på Spinning Babies kursus ved Rachel Shapiro. Jeg er ligeledes uddannet ammevejleder i doulahuset, ved
Astrid Givard og Elisa Luna, IBCLC.
Jeg er certificeret AromaTouch behandler fra Budapest af Dr. David Hill, udvikleren bag denne teknik. Derudover har jeg deltaget på et homøopati kursus ved både Mette Mitchell og Stine Ruge, til brug af homøopati i graviditet, fødsel og barsel.
Mit ønske er at sammensætte en hverdag, af de ting jeg brænder for, og er passioneret omkring.
Så igen, hjertelig velkommen til mit univers! Hvad enten du er gravid, ny mor, yogi
eller blot ønsker at forkæle dig selv med en aromatouch behandling.