Placenta eller “the second mother” har igennem 9 måneder været barnets forsyningskilde til både næring, vækst og kærlighed. Når barnets lunger folder sig ud, og den første gråd bryder ud i rummet, vil mor instinktivt række armene ud efter sit barn. Her vil barnet løftes op til brystet, klar til at modtage trøst og varme, mens øjnene for første gang mødes. Livskablet nemlig navlesnoren er akkurat lige lang nok til, at baby lander her. Når livmodervæggen er sluppet og pulsationen ophørt, vil det i de fleste tilfælde være tid til, at baby og placenta skilles. Lige her opstår en unik mulighed. Gennem placenta care kan “the second mother”, stadig nærer og beskytte både barn og den nye mor langt ud i fremtiden.
Hvert år ender mange placentaer som hospitalsaffald, måske fordi vi som samfund ikke har tilgængelig information, eller interesse i videre bearbejdelse af dette organ. De der vælger, at indtage sin placenta oplever mange gange en rynken på næsen, der nok i bund og grund stammer fra uvished. Placentaer har været brugt som medicin i årtusinder, og er i dag stadig en del af mange kulture, mens det i staterne og Europa, er blevet et mere tabubelagt område, men hvor stammer denne forargelse egentlig fra?
Frem til 1800 tallet blev placentaen betragtet som “den anden del” af den nyfødte i Europa. Her var det ikke usædvanligt, at den nye mors første måltid var en postpartum suppe med et stykke placenta i. Hvad er der sket i mellemtiden siden synet på dette organ har ændret sig så marginalt?
1800 tallet var en speciel tid, hvor den industrielle revolution stille begyndte at se sit lys. Europa havde samtidig mistet meget af sin kvindevisdom, efter mange års hekseafbrændninger. Siden hen har lovgivningen i de forskellige lande, gjort det vanskeligt, at søge den nyttige information om placenta som medicin, hos den enkelte familie. Derimod bliver de i dag flittigt brugt til skønhedsprodukter, og som medicin på hospitaler, til patienter langt fra fødselsområdet. Selv i dag forskes området stadig, og nogle hospitaler giver placenta injektioner til behandling af cancer, AIDS og sclerose.
Sidst i graviditeten udgør moderkagen kroppens største endokrine kirtel, og er derfor fuldt optaget af hormoner som østrogener, progesteron, chorionsomatomammotropin, relaxin med flere. Derudover indeholder moderkage, vitaminer, aminosyrer, lipider, jern, cytokiner, samt meget mere, og virker derfor som et glimerende kosttilskud designet til den nye mor. Indtagelse af moderkage efter fødslen kan blandt andet, støtte livmoderen i, at genfinde sin normale form og størrelse, samt healing af evt. skrammer. Indtagelsen kan forebygge en fødselsreaktion, og give støtte til de hormonelle forandringer der sker efterfølgende. Indtagelse af placenta støtter mælkeproduktionen, og kan gøre amningen nemmere. Dette kan dog overdrives og sænke mælkeproduktionen ved nogle kvinder, her skal dosis blot trappes ned for en periode. For nogle kvinder giver det altså go mening, at støtte sin postpartum periode med et produkt, naturligt fremstillet af kroppen selv. Det er jo heller ikke et nyt fænomen, at mennesker indtager og deler DNA. Dette sker hver dag ved blodtransfusioner, hudtransplantation og indoperering af et nyt organ. Ved nærmere eftertanke er moderkagen også det eneste stykke kød ingen må lade livet for.
Nogle familier vælger at ære sin placenta i form af en lotusfødsel, hvor afnavlingen helt undlades, og moderkagen pakkes ind i salt og urter. Lotusfødslen kan sagtens kombineres med placenta care og print, hvis dette ønskes.
Placenta pakken er bestående af print, raw eller painted, placentakapsler, salve og tinktur.
Der gives 50% på placenta care/ print ved doula fødsels forløb.