• Forside
  • Yoga
  • doula
  • AromaTouch
  • Blog
  • Om mig
  • booking & Kontakt

Gravidyoga





Nyt forløb i venter i 2025


Gravidyoga er den oplagte fødselsforberedelse, hvor du får mulighed for at udforske og opdage de ressourcer, du er i besiddelse af. Du vil blive præsenteret for yogastillinger og bevægelse, der støtter og styrker den forvandling din gravide kvindekrop gennemgår. Gravidyoga er en sanse baseret praksis, hvor du introduceres til intuitiv bevægelse, bækken balancering, fødestillinger, mentaltræning og åndedrætsøvelser.


Denne opmærksomhed bliver samtidig til fantastiske stunder mellem dig og din baby, mens i forener den tidlige tilknytning. Alt sammen i fællesskab med andre kommende mødre.


Forløbet varer over 3 gange, hvor hver session har sit særlige tema. Undervisningen bygges op så du efter forløbet kender dit bækkens anatomi, og derved aktivt kan støtte dit fødselsforløb fysisk som psykisk.


Nedenfor kan du se temaerne på forløbet.

- Intuitiv yogapraksis med bækkenet i fokus

- Bækkenbund og åndedræt

- Psoas og balancering


Pris for 3 møde gange 360,-


Gravidyoga finder sted hos Yo-Ma, Kongensgade 26 a, 7000 Fredericia. Studiet ligger inde i gården, hvor der er mulighed for gratis parkering. Alt nødvendigt udstyr findes i lokalet.


Tilmelding sker via sms på 27 58 50 56 eller på mail: info@michellelykke.dk. Herefter sendes mødekort og betalingsinfo.



Jeg føler mig i de tryggeste hænder hos Michelle, når jeg er til gravidyoga. Der er en god og afslappet stemning med plads til alle. Vi får en grundig forklaring og god viden, både på anatomi og mentaltræning, særligt som forberedelse til fødslen, men også med henblik på rejsen undervejs i graviditeten. Jeg vil til enhver tid anbefale et yoga forløb hos Michelle.



Anni - Deltager på gravidyoga



Kære Michelle
Jeg har sådan lyst til at fortælle dig, at de mentale øvelser, jeg fik hos dig reddede mig under fødslen. Først gik jeg i panik når veerne kom, men så tænkte jeg på alt, jeg havde lært om åndedrættet, og om at blive i smerten og arbejde sammen med veerne. Det gjorde en kæmpe forskel for mig. Jeg fik endda af vide, at mit arbejde med veerne gjorde, at jeg ikke sprak. Tak Michelle.



Mette - Deltager på gravidyoga



Jeg kan kun varmt anbefale gravidyoga hos Michelle.
Michelle er professionel, nærværende og utrolig behagelig. Udover at man får trænet både det fysiske og mentale, går man fra timerne med masser af gode råd og inspiration. Jeg sætter stor pris på den ro og styrke gravidyoga giver mig.



Stephanie - Deltager på gravidyoga



Hej Michelle
Mandag d. 11/4-22 kl. 23.07 fødte jeg en velskabt dreng. Det var en sej omgang, men det at huske på vejrtrækningen som du har lært mig, hjalp utrolig meget. Jeg var aktiv til det sidste og kom ud i mange yogastillinger. Jeg følte at denne fødsel var min, og jeg tog ejerskab over den fra starten af. Tak for dig.



Malene - Deltager på gravidyoga, samt rebozo massage