når et billede får dig til at sige 1000 ord





Mine tanker med denne artikel er, at invitere kommende forældre til, at tage en dialog om forældreskab og barselslivet. Fysiologiske processer er fortiet og forståelsen for transformation kan hurtigt blive til forvirring. Parforhold og familiedannelse er blevet et skygge-emne i familielivet, hvilket er ærgerligt. Jeg tror på, at forståelse giver bedre accept og at kunne forberede sig på den følelsesmæssige og hormonelle forandring, der sker i kroppen, vil gøre det nemmere at finde sin plads som ny forælder og partner.

Ideen er at man som par sætter sig ned med fremtidens træ og taler sammen.


I stammen står en vigtig hormonel forandring beskrevet, der måske vil gøre det nemmere at forstå, hvilken transformation der finder sted.


Blandt træets blade står nogle åbne spørgsmål, der indbyder til samtale. Intet her er rigtigt eller forkert. Det at sætte ord på disse emner og vide, hvad ens partner mener, kan måske gøre det nemmere at være par i postpartum og tiden efter.


I bunden ses et lille vandløb. Tanken med det er at minde om, hvor vigtigt vand og næring er, både for træet, naturen og til parforholdet. Som mor og næringsgiver til et nyt liv, er det vigtigt at få godt med mad og drikke.

Mor har brug for støttende omsorg og rolige omgivelser til at etablere amningen. Hun bør være fyldt med kærlige og fredelige tanker. Hun har brug for ro og hvile til, at indhente kræfter fra graviditeten og fødslen.

Dette kræver et ekstra overskud fra far, og støttende omsorg må gengældes. Det blir fars opgave, at hente forsyninger hjem, holde hjemmet og evt. tage sig af større børn. Dette må anerkendes så far heller ikke løber tør.


Ligeledes ses i højre hjørne en barselspotte. Et levn fra gamle dage, hvor nabokonerne bragte mad til nye familier den første tid i barslen. Et symbol på, at det er okay at be om hjælp. Det er først de seneste årtier vi er begyndt at klare os selv og det har aldrig været meningen.


Jeg ønsker jer go fornøjelse og en fantastisk rejse ind i forældreskabet.


Kærligst Michelle Lykke

Maj 2020