foster programmering
Foster programmering eller føtal programmering som det kaldes på fagsprog, er et område der de seneste år har fanget mange forskeres opmærksomhed. Det har vist sig, at de miljøpåvirkninger der sker i fostertilstanden danner vejen for cellernes måde at opføre sig på, selv efter at barnet har forladt livmoderen. Dette stiller store krav til den kommende mor når hun nu både skal tage stilling til, hvordan graviditetshormoner og nye følelser indplantes i kroppen. Hun skal have styr på kost og ernæring, samt være mentalt i balance, udover at passe sit fuldtidsarbejde og familie. På trods af dette er det op til gravide familier selv at finde information og vejledning på dette område. Når jeg tænker tilbage på mine egne graviditetsforløb brugte jeg virkelig lang tid på at læse, søge og finde alle mulige skrifter, artikler og bøger og må indrømme, jeg nogle gange blev mere forvirret end åbenbaret. Jeg har en fornemmelse af, at de fleste kvinder vil gøre det så godt som muligt i denne periode, men hurtigt kan fare vild i råd og vejledning, præcis som jeg selv. Jeg har derfor samlet nogle emner her jeg mener det vil være relevant for en gravid kvinde at forholde sig til.
Spis fisk men vælg de rigtige!
Vi lever desværre i en tid, hvor vores farvande er forurenede og økosystemet sender problemet tilbage til afsenderen. Havets store rovfisk er ophobet med tungmetallet kviksølv og miljøgiftene under betegnelsen dioxin. Disse stoffer ophobes i fiskens fedtdepoter og bliver derved ført videre i fødekæden. Dette problem skyldes i stor grad et menneskeligt overforbrug af kviksølv, kulfyrede kraftværker og den globale industrialisering. Kviksølvets negative effekt på mennesker og dyr har erstattet dette med andre stoffer, så vi idag ikke bruger så meget kviksølv som tidligere. Problemet er bare at kviksølv ikke forsvinder og det istedet ophober sig i jord, vand og organismer, hvor de øverste i fødekæden er højere belastet end de lavere. Selv en lille koncentration af kviksølv kan danne stor skade på nervesystemet i fostertilstand. Imod slutningen af graviditeten dannes hvert sekund 200 specialiserede hjerneceller. Hjerneudviklingen her skal ske i en bestemt rækkefølge og i et bestemt tempo, så der er kun én chance for at danne vores komplekse hjerne. Methylkviksølv (uorganisk kviksølv omdannes til methylkviksølv i vandmiljø) vil kunne ødelægge nogle af disse komplekse og følsomme processer. Konsekvensen her kan være nedsat hjernefunktion, samt adfærdsforstyrrelser med mere.
Udover den menneskeskabte forurening udleder naturen selv methylkviksølv ved fx vulkanudbrud.
Dioxin er en samlebetegnelse for en gruppe klorholdige giftstoffer. Dioxinerne dannes hovedsaligt på to måder, enten som biprodukt ved industrielle processer eller ved afbrænding eller stærk opvarmning. Mindre mængder af dioxiner kan dannes ved kompostering, afbrænding af træ og som spor i slam fra renseanlæg. Dioxiner findes i luften som damp, eller bundet til partikler, og kan derfor opholde sig i luften over længere tid og transpoteres over store afstande. Dioxiner findes derfor over hele kloden. Spredningen af dioxiner sker også via vand, da de ikke opløses heri. Ligesom kviksølv kan dioxin forårsage hjerneskade ved fosteret og det regnes for at være kræftfremkaldende. Dioxin overføres desuden gennem modermælken så ammende kvinder bør fortsat undgå rovfisk.
Derudover er det en go ide helt at undgå fisk fra østersøen, da den er særligt forurenet.
Undgå koldrøget og gravad fisk. Disse tilberedningsmetoder kan listeria bakterien overleve så, hvis fisken er smittet vil denne bakterie overføres til kroppen og kan have store konsekvenser for fosteret. I værste fald ende med abort.
Undgå derfor rovfisk som:
Tun
Sandart
Helleflynder
Gedde
Abore
Sildehaj
Sværdfisk
Rokke
Spis gerne fisk som:
Rødspætte
Skrubbe
Torsk
Issing
Kuller
Sej
Laks
Makrel
Usikkert territorium!
En ny miljøtrussel har fået opmærksomhed på det sidste og det er selvfølgelig plastikforurening. Vi har de sidste år kunnet spore microplast i sild, krebsdyr og muslinger. Det er dog uvist hvad microplast betyder for den menneskelige sundhed og om det har indflydelse på børn i fostertilstand. Tilsyneladende ophober microplast sig ikke i dyrets væv og ophober sig ikke gennem fødekæden på samme måde som tungmetaller og miljøgifte gør, men det er et område der stadig forskes på.
Bisphenol A (BPA)
BPA er et industrikemikalie, der blandt andet bruges i produktion af plasttypen polycarbonat og som findes i lakken på indersiden af konserveringsdåser. BPA er et stof der skader fertiliteten og er på EU´s liste om at være potentielt hormonforstyrende. Man har gennem mange år forsket på dette område, men videnskaben er uenig om, hvor højt omfanget af BPA må være før det giver skade. Dette resulterer i, det er op til de enkelte lande i EU selv at stille lovmæssige krav til brug af BPA i emballagen af fødevarer. Der er dog bred enighed om, at gravide bør så vidt muligt undgå kemikalier som BPA. I 2010 indførte man i Danmark et forbud mod BPA i materialer til fødevarekontakt med børn under 3 år, hvorimod Frankrig har indført forbud på brug af BPA på alle fødevareprodukter.
Kroppens organer er forbundet via hormoner. Hormonforstyrrende kemikalier kan ændre kroppens naturlige hormonbalance fordi de enten blokerer eller stimulerer kroppens egen intelligens. Dette skaber forvirring og kan ændre hormonsystemet over tid. Hormonsystemet er involveret i næsten alle fostrets udviklingstrin og et barn i livmoderen er ikke parat til selv, at udskille kunstige kemikalier, der bliver overført via moderkagen. BPA kan derfor forstyrre organdannelsen og forårsage skade på hjerneudviklingen. Heldigvis er der flere virksomheder der tager ansvar for dette og ikke benytter BPA til konservering af deres produkter.
Her er en liste over de produkter der er BPA frie:
Coop Anglamark
Irma øko produkter
365 fra fakta
Bonduelle
Larsens
Amanda seafood
Du kan derfor gå efter produkter der er mærket med BPA fri eller konserveringsprodukter på pap eller på glas.
De hormonforstyrende stoffer er endt på utallige indholdslister især på skønhedsprodukter. For de fleste kvinder er det, at bruge tid på sit udseende noget der fylder meget på dagligdags skemaet. Som gravid kan det her være en go idé at tjekke om nogle produkter kan byttes ud eller skæres helt fra i denne periode. Især i 1. trimester er fostret særligt udsat da hjernen og alle organer dannes. Huden er vores største organ og nok også det som er mest udsat. Huden fungerer som en tredje lunge, og kan der igennem optage forurening i form af kemikalier fra cremer og kosmetik. Kemiluppen er en app fra forbrugerrådet, der gør det nemt og overskueligt at finde rundt i skønhedsjunglen.
Den sociale arv
Med nyere forskning ved vi nu, at fostret kan påvirkes af flere forskellige faktorer, hvor nogle er mere alvorlige end andre. Gravide bør derfor ikke kun tænke over hvad de spiser, men også hvilke mængder. Omkring år 2000 offentliggjorde professor David Barker et studie der viser, at generne ved fostre er mere miljøpåvirkelige end føst antaget. Fejlernæring har ikke kun en betydning for fødselsvægten men kan have konsekvenser senere i livet og endda på generationen efter igennem epigenetik. Ved underernæring og lav fødselsvægt vil fostervæksten prioritere hjerne og hjerte, hvilket er på bekostning af af den generalle kropsvækst. Denne påvirkning og omprogrammering af arveanlægget vil gør det nemmere for individet, at tilpasse sig den verden og det miljø den skal leve i. Barnet kan altså programmeres til at tro, der ikke er mad nok og vil derfor udvikle en insulinresistens. Dette giver en markant øget risiko for at udvikle fedme, type 2-diabetes og hjertekarsygdomme senere i livet. Samme problemstilling gør sig gældende ved fostre der er født "for store". Her kan overspisning og dårlig kost udvikle graviditets sukkersyge og overvægt, hvilket igen øger risikoen for livsstilsygdomme senere.
Der er altså flere ting der kan overføres til barnet via den gravide krop, og hvis man skal se bort fra alt det udefra kommende og vende blikket ind mod morens følelser og stressniveau, vil dette også være et relevant emne.
Det skal her understreges der er tale om længere varende perioder af stress, og ikke hverdagsstress der opstår kortvarigt. Når den kommende mor udskiller stresshormoner som kortisol, sendes der signaler ind i fostrets blodbane og påvirker fostrets relevante væv og organer, på samme måde som hos moderen. Ved aktivering af det sympatiske nervesystem, altså kamp eller flugtreaktion, fordeles blodet til muskler i arme og ben samt til baghjernen. Blodstrømmen sendes væk fra de indre organer og forhjernens funktion undertrykkes af stresshormoner. Både mor og barn går fra at være i en væksttilstand, til en beskyttelsestilstand. Stresshormoner påvirker derved, hvordan blodtilførslen fordeles i barnet og ændrer på den måde den fysiologiske udvikling.
Med alt det fantastiske arbejde forskere og biologer har gjort tilgængeligt, giver det god mulighed for at drage fordel af den evidens, som er på det prænatale område og dermed tage bevidste valg af forældreskab.
Det er bare vigtigt her, at huske på man ikke kan gøre bedre før man ved bedre. Barnets programmerede gen og epigenetik afspejler kun dets potentiale, ikke dets skæbne. Det er op til os som forældre at skabe de omgivelser, der giver børnene mulighed for, at udvikle deres potentiale bedst muligt. Her er det essentielt at huske på, at intet fremmer vækst mere end kærlighed, både i og uden for livmoderen.
Kærligsts Michelle Lykke
Marts 2020